søndag den 23. august 2009

Hvor fører vejen hen?

Det har været sommer, og mange forskellige ting har gjort, at vi ikke har været ude af nogle nye veje.

Det gør ikke noget. Foråret har været fyldt med landevindinger, og vi har været heldige at få kontakt med skønne mennesker som har kunnet hjælpe os i vores udvikling, på den ene eller den anden måde.

Fordybelse og nydelse - glæden ved at dykke dybt i hinanden - det var nok også, hvad vi denne sommer havde brug for. Og vi har snakket og snakket, drømt og fabuleret om, hvad vi kunne tænke os at føle, smage, opleve.

Nu er hverdagen tilbage, og der skal snart ske ting og sager igen. Vi trænger til at tilføre lidt krydderi, til at holde gryden i kog. Mærke efter hvordan noget nyt føles.

Heldigvis har vi ind imellem tid for os selv, og mulighed for at gøre, hvad vores lyster byder os. Og jeg tror snart, vi vil tage på klub igen.

Nogen der vil med? ;-)

lørdag den 15. august 2009

Glat er godt

Jeg elsker at holde mit køn glat og hårløst. Bare med en lille landingsbane på mit venusbjerg.

Men i modsætning til en af mine veninder, som resolut klarer det med voks, et spejl, en stol og mange mærkelige stillinger, er jeg lidt mere af en kylling, og foretrækker min lidt blidere Gillette Venus.




Jeg har dog haft problemer med barberknopper og udslæt - især i området hvor benene møder kroppen, og det er jo ikke rart.

Indtil jeg for nylig fandt et produkt, som har hjulpet en del. I Matas faldt jeg over to aloe vera produkter, det ene en slags barberskum til kvinder, og den anden en after shave creme.

Det virker! Så nu får kønnet en tur hver dag, og mit fine, glatte, look er holdt ved lige.

Jeg bliver aldrig nogen fan af den store busk ... ihvertfald ikke på mig selv. Jeg er nemlig ikke særligt hårfager, og min bevoksning kan langt fra leve op til de standarder, som mit nysgerrige pigeblik misundeligt betragtede i mine brødres "Ugens Rapport" i 70'erne. Så jeg tog imod den glatte mode med stor glæde.

Endelig alene!

Efter en sommer, hvor der har været børn og unge mennesker i huset konstant, er hverdagen indtruffet. Og idag havde vi faktisk et par timer, hvor vi havde huset for os selv.

Jeg så på min elskede over eftermiddagskaffen.

"...middagssøvn?" smilede jeg til ham?

Han kunne godt se på mig, at det ikke var en lur, jeg havde i tankerne. Så han tog mig med ind på soveværelset og kneppede mig sanseløs.

God stempelkaffe, fantastisk sex, lidt afslapning og et bad - - så kan man bare ikke ønske sig mere af livet....

torsdag den 13. august 2009

Hænder ... ja tak!

"Duftspor" har holdt sommerferie.

Jeg har brugt tiden til at nyde ferie med min elskede og min familie. Lange sommeraftner med vin på terrassen og flirtende blikke over bordet. Varme dage hvor solen varmer kroppen op, gør huden gylden og glødende.

Nu er jeg tilbage. Sommeren er ikke forbi, men ferien er. Også bloggens ferie!



I dag har jeg tænkt på hænder. Jeg er ret vild med smukke mandehænder. Og lige så stort et turnoff er hænder, der er "forkerte" - hvis fingrene er for korte eller for tykke, hvis de er for tynde og knoglede, hvis neglene er nedbidte eller sorte....

Min elskede har perfekte hænder. Lige, stærke, lange fingre. Tilpas brede og stærke. Den helt rigtige behåring. Udtryksfulde, levende hænder. Stærke, varme, kærlige, smidige hænder.

Jeg er lige ved at sige, at jeg har en hånd-fetich... for hænder KAN virkelig gøre mig svag!

Inden ham, jeg elsker, blev min kæreste, var han en del af min vennekreds. Og jeg kan huske, at jeg tit har set på ham, når han talte - set på hans hænder, som han bevægede og gestikulerede med. De talte, understregede, gav eftertryk til alt hvad han sagde ... og når han ikke talte, lagde jeg mærke til hvordan hans smukke, kompetente fingre legede med en kop, foldede en serviet, strøg over en bordplade og fjernede krummer.

Jeg tabte tråden, og næsten også kæben, når jeg betragtede den flydende, lette dans, som hans hænder udførte, mens han talte... mit hjerte gav et hop, og jeg kune mærke varmen sprede sig i mine lænder, mærke den velkendte kildren af blod og fugt der strømmede til mit skød.

.....tiden gik og ting skete - og en dag fandt vi os selv alene, bare os to, i et værelse. 1000 gange havde jeg i tankerne klædt ham af, og endelig skete det i virkeligheden. Det, der skete mellem os den aften, er mit og hans og ikke til deling. Og det var dejligt.



Men senere ... senere gik vi i bad, for der var sved, der skulle vaskes væk. Og der så jeg det. Det, som jeg stadig synes er noget af det mest sexede, jeg nogensinde har set.

Efter badet, inden håndklædet, strøg han vandet af sine arme, sine ben, sin krop, med hænderne. Helt ubevidst om, at jeg så på, strøg hans smukke hænder effektivt, nonchalant, ned over den krop, jeg allerede elskede.

For ham daglig rutine, noget han altid havde gjort efter badet.
For mig den mest ubevidst sexede bevægelse, jeg har set. Mit åndedræt sad fast i min hals, og jeg havde lyst til at lade mine hænder vandre i sporene fra hans, eller min mund. Måske gjorde jeg det.



Han gør det stadig, når han har været i bad. Og jeg elsker stadig at se på det. På trods af at vi har været sammen så længe, at forholdet for længst har mistet sine mælketænder.

Hans smukke hænder på hans faste, brede, velmusklede krop, på hans gyldne hud. De sikre strøg. Tanken om hvordan de hænder føles på mig. Hvordan mine hænder føles på ham.

Det tænder mig, og tænder mig igen. Honey - lad os ta' et bad...

tirsdag den 14. juli 2009

You can't live with them...

...you can't live without them.

Sådan havde jeg det engang med alfahanner. Jeg var stærkt provokeret af dem, dengang. Dengang jeg var yngre, mere kantet, mindre sikker i min krop, min rolle, min sexualitet.

Og forfærdeligt tiltrukket også. Til min egen grænseløse irritation.

En af dem jeg husker bedst, var ham, som senere blev min dejlige, grønøjede elsker for en tid.

Om nogen, var han en alfa. Travlt og direkte grønt blik. Målrettet gang. Og ingen var i tvivl om, at han var "in charge" og som regel vidste bedre.

Jeg har ikke nævnt det i mit tidligere indlæg, men min første reaktion på ham var "Ham kan jeg ikke lide!".

Jeg KUNNE virkelig ikke lide manden. Syntes han var en overlegen, arrogant nar, og alt, alt for meget. Og fortalte ihærdigt mig selv dette, igen og igen, når han stod tæt nok på mig til at jeg kunne fornemme hans tørre, maskuline duft (som jeg stadig kan huske, her 20-and-some år senere). Som jeg gentog indvendig, når han rettede sit grønne blik imod mig og smilede det der frække, langsomme smil.

Men hen ad vejen gik det jo så over. For han var en ligeværdig diskussionspartner i et arbejdsmiljø hvor der var langt mellem dem, og vi delte humor og interesser i et vist omfang. Og fordi min defensive alfahun-reaktion smuldrede, da jeg så flere og flere facetter af manden. OG ikke mindst fordi mit liderlige underliv bød det...!

Ham her var jo gift, og understøtter dermed Leos holdning om, at Alfa'er er utro. Han havde dog slet ikke noget player-omdømme (og tro mig, på den arbejdsplads ville jeg have været velinformeret), og jeg så ham aldrig rette sit grønne blik mod andre end mig, på den måde som han gjorde det. Senere, efter det var forbi, efter JEG gjorde det forbi, sagde han til mig at han aldrig før havde været utro, og at han rent faktisk ville være gået fra sit forhold, hvis jeg havde givet udtryk for at jeg ville noget mere .... men vi var to alfa'er, og det skete aldrig.

Af nysgerrighed har jeg sidenhen søgt info om ham på nettet, og jeg kan se, han stadig bor i samme hus, med samme kvinde. Og jeg gætter på, at jeg nok ikke var hans sidste elskerinde, ihvertfald ikke, hvis hun ikke sidenhen har oppet sig lidt ... men jeg troede ham, da han sagde, at jeg var den første han var utro med. Hvorfor skulle han lyve om det? Vores alliance var i langt højere grad sexuel end romantisk.

Jeg kan stadig føle et glimt af irritation, når jeg støder på en alfahan ude i verden. Men det er mest, hvis jeg ikke synes han er sexuelt attraktiv. Idag kan jeg bedre håndtere dem, alfa-drengene. Og jeg har fået fuld forståelse hvorfor nogle mænd bliver skræmt af mig (og nogle kvinder ikke kan lide mig).

Der er nemlig ikke meget tvivl om, at jeg har mange alfahun-træk. Og at de er blevet mere udtalte med årene - fordi jeg er blevet sikrere og bedre til at stå ved hvem jeg er. Ikke fordi jeg nødvendigvis vil bestemme og styre (selvom - det vil jeg da osse godt), men fordi jeg er stærk og handlekraftig og godt tør træde frem. Og måske er det konkurrencen fra alfahannen, der i sin tid virkelig kunne provokere mig.

Det er lidt den der - "Nobody tells me what to do!". Men idag ved jeg, at det er okay, hvis det er en del af et jævnbyrdigt samspil. Hvis ham, der siger hvad jeg skal gøre, er klog og stærk nok. Og hvis han kan rumme, at jeg er den jeg er - den der ikke underkaster sig og ser beundrende på ham (ihvertfald ikke åbenlyst ;-).

Idag lever jeg harmonisk og lykkeligt sammen med en udpræget alfahan. Sådan en, man naturligt kikker hen imod, hvis man mangler en til at gribe roret - typen med stille, naturlig, stærk autoritet. Ikke den højtråbende, selvhævdende type (er de overhovedet rigtige alfa'er??) - men min yndlings-slags...

Han er stor nok og stærk nok til at rumme alle mine facetter, både personligt og sexuelt. Og jeg er ikke det mindste nervøs for, om han skal få et sexuelt tilbud fra andre, han ikke kan modstå, for jeg sender ham ALDRIG sulten i byen ... ;-)

søndag den 12. juli 2009

Alfahan

I dag faldt jeg over et ganske lille blogindlæg, som hed "Alfahan".

Det ramte mig lige i mellemgulvet.

For er der noget mere sexet end netop en alfahan?

Ham, der træder ind og ikke behøver sige noget - men alle lytter, når han taler.
Ham, der ved hvad han vil have. Og går efter det.
Ham, der kan rumme dig - også hvis du er en alfahun.
Ham, som ikke bliver skræmt af selvstændighed og intelligens og en stærk sexualitet.

Jeg er vanille, men min han skal være en alfahan. Ikke fordi han skal dominere mig, men fordi jeg skal kunne regne med ham.

Og fordi der ikke er noget mere sexet end den sikre hånd og det faste blik.

Mmmmmm .... Alfahan!

mandag den 6. juli 2009

Afklarethed

Noget af det vigtigste at have på plads i forhold til at lukke sit sexliv op og inkludere andre mennesker, på den ene eller på den anden måde, er at være afklaret i sit forhold, i sine egne grænser, og med de grænser man har som par.

Hvilket er årsagen til at min elskede og jeg har brugt mange, mange timer i samtale om dette og hint - hvad havde vi lyst til, og ikke lyst til. Var der noget, vi ikke ville gøre sammen med andre, og hvordan følte vi omkring det ene og det andet.

Snak, snak, snak.

En af de ting, vi har snakket meget om er jalousi. Vi troede ikke, det ville blive et problem, men man ved det jo ikke, før man er i situationen - ikke med sikkerhed. Ville jeg være okay med at se ham, jeg elsker, tage en anden kvinde, hans hænder på hendes krop, hendes mund der, hvor det kun plejer at være min, der leger?

Det viste sig ikke at være et problem (faktisk meget, meget frækt at se på), og noget af grunden var sikkert alle de snakke vi har haft, men allervigtigst er nok den afklarethed vi har, som ikke er kommet af at snakke.

Den afklarethed som er der, fordi vi er så trygge og sikre i vores parforhold. Som kommer af at jeg ved, at det er mig Han elsker, mig Han vil have. Afklarethed som kommer af kærlighed og rummelighed. Sikkerhed.

Jeg tror det hjælper os, at vi er et mangeårigt par med en stor grad af nærhed, omsorg og varme i vores forhold. Vi ved, hvor vi har hinanden. Der er ingen jalousi, fordi vi ikke frygter at miste. Og fordi vi er sammen om vores leg med andre. Vi lukker andre ind, men det er os der hører sammen.

Han ved, at uanset hvor sød og dejlig en partner, jeg (vi) leger med, så er der ingen som Ham. Han er mit valg, min vej og halvdelen af mit hjerte.

På samme måde er det vigtigt for os at dem, vi er sammen med, er afklarede. Ellers kunne vi komme til at befinde os i et spændingsfelt, som vi hverken kunne eller ville navigere i og forstå. Det er ikke trygt, eller sexet. Det ville ødelægge intimiteten og varmen, som er en betingelse for os.

Man kan kun give, tage, læne sig tilbage og nyde, når man er tryg og afklaret.

Og man kan tydeligt mærke overskuddet, når man møder ligesindede ... så dejligt :-D

torsdag den 2. juli 2009

hot hot hot

Varmen virker på mig.

Den går lige i æggestokkene.... jeg bliver slet ikke til at styre, når det er lunt og lækkert som det er i disse dage.

Let tøj og vinden som blæser op under min kjole og finder mit nøgne køn .... ham jeg elsker som straks smider tøjet og går rundt i shorts og ikke andet... solen på min krop som jeg bruner uden en trævl i haven, på en ugenert plet.

For varmt til sex?

Nej .... det er aldrig for varmt til sex!!!

mandag den 29. juni 2009

Debutanter II

Solen og duften af varm hud.

Synet af dig, der kysser hende og kærtegner hendes ene bryst, mens jeg lader min mund og min tunge lege med det andet ... hans fingre travlt beskæftiget i min kusse, ligesom dine er i hendes.

Øjeblikket hvor jeg får en orgasme - nogen gnider min klitoris, og en har fingrene i min kusse, men jeg aner ikke hvem der gør hvad - lægger blot hovedet tilbage og vokaliserer hæst min forløsning.

Hænder, tunger og kroppe. Duftspor på din hud, ikke mine, hidsende.

Blikket mellem os der siger at alt er okay, at vi er trygge, at vi er med.

Hendes bløde tunge i min mund, hendes smukke, fulde bryster med fine lyserøde næser. Hænder der føles helt anderledes end dine, og så dine hænder. Sex der er legende og fri.

Selvom jeg indledende var en anelse nervøs og lidt genert, var det skønt og ubesværet og dejligt, og bagefter snakkede vi lige så ubesværet.

Jeg glæder mig til næste gang .... forhåbentlig inden alt for længe....

søndag den 28. juni 2009

Debutanter

Så fik vi vores debut.

Et uforstyrret sted, i solen, med to dejlige frække mennesker, som både taler til os sexuelt og menneskeligt.

Lige nu er jeg mæt og glad, har hovedet fuldt af dejlige billeder og sanseindtryk.

Det var trygt og godt, og helt naturligt, og meget lettere end jeg havde turdet håbe på.

Nu skal der fordøjes. Senere kommer der måske ord på.

fredag den 19. juni 2009

Efter kokkens fantasi...

Jeg drømmer om at blive forført, brugt, taget og blæst væk.

At stå i køkkenet. Hovedet et helt ikke-sexuelt sted, hænderne beskæftiget med trivialiteter af den huslige slags.

Jeg hører hoveddøren gå - det er dig, du kommer hjem. "Hej," råber jeg, du svarer ikke. Kommer blot ind i køkkenet, med målrettede skridt. Hen til mig.

Du griber mine skuldre, trækker min overraskede krop ind mod din. Mærker din pik komme til live, allerede, mod min røv. Holder mig sådan et øjeblik, og vender mig så. Jeg når ikke sige noget, før du kysser mig, krævende, grådigt.

Mine hænder, som er våde, griber fast om dine skuldre, for du løfter mig op, sætter mig på køkkenbordet. Skiller mine knæ og trækker mig ud på kanten af bordet, griber om min røv og trækker din krop ind mod min. Kysser stadig, med tunge og tænder. Dine hænder på strejftog på min krop, men altid tilbage og holder min røv så jeg forbliver presset imod dig.

Du trækker min kjole op, finder min trussekant. Følger den, ned mellem lårene, hvor du skubber det tynde stof til side. Kærtegner mine kønslæber, skiller dem ad. Jeg er fugtig, dit lynangreb på min mund og min krop har fået mig til at reagere, som en af Pavlovs hunde.

Jeg stønner mod din mund, en lyd helt nede i halsen. Du reagerer ved at presse en finger op i mig, helt op hvor du kan berøre mit g-punkt. Netop som jeg begynder at nyde din fingers pres mod det punkt, hvor du kan bringe mig til de mest utrolige orgasmer, trækker du fingeren ud.

Din mund slipper min, og du holder din finger mod mine læber. Jeg dufter mig selv, og tager grådigt din finger i munden, smager min egen smag. Sutter din finger, som om den var en pik. Du napper i mine brystvorter, mærker hvor stive de er.

Så sætter du dig på knæ foran mig - din finger forlader min mund med et plop - og få sekunder senere mærker jeg en målrettet tunge afsøge min grotte, kærtegne mine kønslæber og pirre min klit. Du gør mig så liderlig, elskede ... du sutter på min klit, og så mærker jeg din tommelfinger i min kusse.

Jeg sætter min hænder bag mig, læner mig tilbage og nyder din tunges vandring. Nyder ... og så stopper du. Dine hænder finder igen min røv, du har rejst dig, og træder ud af dine bukser. Din pik vipper, næsten fuldt rejst.

Du trækker mig ned af køkkenbordet, leder mig over til spisebordet og lægger mig op, med røven helt ude på kanten. Griber din pik, og gnider den lidt: den skal være helt stiv. Mens du gnider dig selv, fører du et par fingre op i mig, stimulerer mig og pirrer mig der, hvor jeg bedst kan lide det.

To sekunder før jeg kommer, trækker du fingrene ud igen, og støder i stedet din stive pik op i mig. Jeg gisper, næsten et lille skrig, følelsen af at bliver fyldt ud er vidunderlig.

Du knepper mig beslutsomt. Din lyst er malet på dit ansigt, og det bringer mig tættere på den kant, jeg ikke kan blive ved med at holde væk. Vinklen du knepper mig i, den faste, hurtige rytme (men ikke FOR hurtig), dit udtryk, dine sikre hænder - jeg mærker at orgasmen bygger sig op i mig, som statisk elektricitet, der må udløses.

Jeg jamrer mig for hver gang, du banker din pik op i mig, og mærker, at det er nu. "Jeg kommer nu," gisper jeg, inden orgasmen ruller igennem mig og et skrig flår min strube. På dit brøl, og på den ekstra varme, den ekstra væde, kan jeg mærke at du kommer sammen med mig. Jeg kan mærke din piks sammentrækninger i mig, og det forlænger, forstærker min orgasme.

Du falder sammen over mig, pludselig svag i knæene, og kysser mig kærligt.

Hvem siger, at de fleste uheld i hjemmet sker i køkkenet?

lørdag den 13. juni 2009

Lustsong

Denne sang handler om erotisk besættelse... sådan hører jeg den ihvertfald. Lyt til den. Nyd den. Føl den.



Teksten er her:

Strumming my pain with his fingers,
Singing my life with his words,
Killing me softly with his song,
Killing me softly with his song,
Telling my whole life with his words,
Killing me softly with his song.

I heard he sang a good song, I heard he had a style,
And so I came to see him and listen for a while.
And there he was this young boy, stranger to my eyes,

Strumming my pain with his fingers,
Singing my life with his words,
Killing me softly with his song,
Killing me softly with his song,
Telling my whole life with his words,
Killing me softly with his song.

I felt all flushed with fever,
Embarrassed by the crowd,
I felt he found my letters and read each one out loud.
I prayed that he would finish,
But he just kept right on

strumming my pain with his fingers,
Singing my life with his words,
Killing me softly with his song,
Killing me softly with his song,
Telling my whole life with his words,
Killing me softly with his song

Strumming my pain with his fingers,
Singing my life with his words,
Killing me softly with his song,
Killing me softly with his song,
Telling my whole life with his words,
Killing me softly with his song.
Strumming my pain with his finger, yeah he was . . .

torsdag den 11. juni 2009

Den frække tøs og den søde pige

Jeg er sådan et sjovt mix af en fræk tøs og en sød pige.

I det nye, åbne liv, min elskede og jeg er godt på vej ud i, er jeg med på ting, jeg ikke engang havde overvejet for bare et års tid siden.

Fræk og flirtende har jeg altid været. Men jeg har også vidst, hvor min grænse gik, og trukket den. Men nu er jeg i en helt ny situation - har stadig min grænse, hvis jeg er på egen hånd - men med de spillere, der har meldt sig på banen, er reglerne helt anderledes.

Mærkeligt er det, at sidde i sofaen med laptoppen på skødet, og chat-flirte med en lækker mand - langt ud over de vante grænser. Med min elskede, bifaldende, ved siden af mig. At fortælle ham, den fremmede, hvad jeg godt kan lide, og se ham skrive, at jeg er smuk og at han vil ha' mig.

Der er en rød lampe der tænder der - for i rigtig mange andre situationer ville det jo være noget, jeg skulle vende ryggen til og gå bort fra. Af loyalitet for ham jeg elsker. Men i stedet smider jeg en pude hen over den røde lampe, vender mig lidt, så min elskede kan læse lidt med, hvis han har lyst.

Og energien fra den røde lampe bliver til en prikken, en rislen i mit skød.

Det tænder mig, den der online flirt - dansen om hinandens personligheder. At gå tæt på, men ikke for tæt ... og altså også, det forbudte element, at være seksuel sammen med en mand, som jeg ikke er gift med.

Og det her er jo bare chat. Tanken om "real live action" gør mig så liderlig, at jeg ikke tør tænke på det i arbejdstiden - for ikke at blive komplet uarbejdsdygtig...

Mmmmmmm ... livet byder på så mange fantastiske og spændende retter. Jeg er gået ombord i buffet'en ... den søde pige er i denne sammenhæng suspenderet ;-)

tirsdag den 9. juni 2009

Hmmmmm!

Jeg har en kollega som er helt-ude-af-skabet-bøsse, og i øvrigt en utroligt hyggelig fyr. Han har en mangeårig samlever, og tilsyneladende et rigt, sjovt og åbent sexliv ... synes jeg at forstå ud af de ting, han fortæller ind imellem.

En dag var vi til møde sammen - ham og jeg, og en flok andre kolleger, og der opstod en flabet drille-dialog, som af en eller anden grund kom til at gå på hvor lidt eller hvor meget nattøj jeg brugte.

"Du sover garanteret nøgen," sagde en 3. kollega med et grin, og jeg svarede, at det sørme kom an på hvor koldt det var i soveværelset.

"Ja, eller på hvor mange I er i dobbeltsengen," fyrede min helt-ude-af-skabet-kollega frisk af.

Det var mest ham og mig der skraldgrinede. Mand, det var sjovt. Alt taget i betragtning.

søndag den 7. juni 2009

Det sætter sig i måden man går på...

Jeg synes egentlig altid selv, at jeg har været rimeligt fremme i skoene, sådan rent sexuelt.

Alligevel opfatter jeg det som om jeg det sidste halve års tid har været igennem en sexuel opvågnen. Som om dele af mig er blevet vækket, som jeg slet ikke vidste var der.

Det giver fantastiske effekter, i hele mit liv.

For det første har min elskede og jeg opnået en åbenhed overfor hinanden, som slår igennem på alle områder. Jeg har egentlig altid følt mig fri overfor ham - men jeg kan se nu, at jeg engang imellem redigerede mig selv og holdt mig selv tilbage, af angst for ikke at behage, eller for at støde. Det var noget som skete på et plan, som nærmest var underbevidst og halvautomatisk.

Nu er jeg mig selv, og han får mig uredigeret - og vice versa. Det betyder, at vi pludselig får en endnu mere nuanceret, spændende version af den anden at se - nye sider dukker op, nye stier at udforske.

En anden effekt er, at vi har tonsvis af virkelig god sex. ("Virkelig god" er i denne henseende en jysk underdrivelse ... fantastisk, guddommelig, ekstatisk sex ville nok være mere præcist.)

Og den tredje effekt er, at det på en eller anden måde kan ses.

På trods af, at jeg den sidste måneds tid faktisk har taget et par kg på, er der ikke mindre end to, som har sagt: "Hvor ser du godt ud - du har tabt dig, ikke?"
En tredje, som kommer lidt tættere på mig, sagde "Man kan se I har det fantastisk sammen - du stråler ligefrem."

Jeg oplever også at mænd reagerer anderledes på mig. Mere opmærksomt. Lidt mere flirtende. Jeg får blikke fra mænd på gaden, og mandlige kolleger tjekker mig ud, ganske åbenlyst (i øvrigt også den eneste måde mænd kan tjekke ud på, tror jeg).

Det skal understreges, at jeg ikke er nogen fotomodel - bare en almindelig, velholdt dame i første halvdel af fyrrerne. Men jeg tror der er et glimt i øjnene, et sving i hofterne, en grundtilfredshed i mit smil - og måske endda noget i min ferromon-produktion - som gør, at jeg udsender nogle helt andre signaler end før.

Og oprigtigt talt, så føler jeg mig da også som det mest sexede siden Marilyn Monroe.

Der er ingen tvivl om, at det sætter sig i måden man går på.

torsdag den 4. juni 2009

Ferieminde

Jeg vågnede før dig den morgen.

Ellers er det altid dig, der vågner først, strækker dig og gaber, og finder en bog frem du kan læse i, mens du venter på at din syvsoverkvinde skal få sovet ud.

Men den morgen, i et hotelværelse, vågnede jeg først. Hørte de fremmede gadelyde tage til i intensitet, og følte lyset begynde at kravle ind bag øjenlågene.

Følelsen af glatte lagner omkring min krop, nøgen og nattevarm. Stadig med søvnen i kroppen vendte jeg hovedet mod dig. Du lå på maven, din røv en æggende bue under al den glatte hvidhed i den fremmede seng. Min hånd rakte ud, nærmest af sig selv, og fulgte buen fra din lænd, ned over din røv og ud på dit lår.

En forsigtig berøring - for jeg ville ikke vække dig - men den fik dig til at vende dig om mod mig, stadig halvt sovende. Vi puttede os - var ikke helt klar til at stå op. Jeg lå i din arm, på siden, du på ryggen med din hoved drejet mod mig.

Dit bryst var smukt og sengevarmt, og mine hånd, som lå på det, kærtegnede dig langsomt. Strøg ned over din mave, ned over din hofte, fulgte dit lårs yderperiferi. Musklen der, strakt men afslappet. På vej op igen fornemmede jeg din brystvorte mod min håndflade. Lod mine fingre spille hen over den, gned den, greb den og klemte blidt.

Effekten udeblev ikke. Pludselig havde lagenet fået en anden form - min berøring af din brystvorte havde gjort dig vågen, liderlig og klar.

Vi havde endnu ikke sagt godmorgen. Det eneste, der var kommet fra os, var de små suk og den dybe strubelyd, mit pludselige angreb på din brystvorte havde fremprovokeret.

Jeg lod min hånd glide ned over din mave, lukkede den om din pik. Den var rejst og hård. Du reagerede stærkt på min berøring - og jeg kunne mærke, at din ophidselse tændte mig.

Egentlig var det jo bare startet med lysten til at mærke din morgenvarme, putte ved dig. Men dit bryst under mine hænder, din dejlige krop, din tændthed kickstartede mig. Jeg bevægede mig imod dig og blev bevidst om at mine brystvorter var stive og blodet løb til mit køn - det snurrede og prikkede dernede.

Uden yderligere indledning satte jeg mig overskrævs på dig. Du benyttede straks lejligheden til at gribe om mine bryster, klemme dem blidt og nulre vorterne. Din stivhed mod mit skød - jeg bevægede mig, så du gled frem og tilbage mellem mine kønslæber, smurt af den fugt, der var opstået i mit skridt.

Åh, den skønne fornemmelse, når dit glatte pikhoved gned mod min klit, frem og tilbage - jeg følte en stor lyst til at føle dig oppe i mig, men ventede - ventede og lod lysten bygge sig mere op, indtil jeg gispede af længsel efter at blive fyldt ud.

Blot en lille ændring af vinklen i min bevægelse - så gled du op i mig. Så skønt! Jeg red dig heftigt, og kort efter kom vi, unisont. Du bare få sekunder efter, at orgasmen var begyndt at rulle gennem mig.

Bagefter lå vi der, tæt sammen i den fremmede seng med de glatte lagner. Lyttede til lydene fra gaden og hinandens åndedrag.

"Godmorgen," sagde du og smilede kærligt.

onsdag den 3. juni 2009

Størrelse og gørelse...

Menneskers kroppe er forunderligt forskellige.

Nogle forskelle er meget synlige, andre er mere gemt. En af de forskelle, der tales meget om er - hvor stor skal en pik være? Betyder størrelsen noget?

Jeg vil ikke komme ind på, hvor mange pikke jeg har haft fornøjelsen at stifte bekendtskab med, men jeg har da et relativt godt grundlag for sammenligning (som hovedpersonen i 4 bryllupper og 1 begravelse siger: Flere end Lady Di og færre end Madonna).

Og jeg kan faktisk kun komme i tanker om et par stykker, hvor størrelsen var et problem.

Den ene var en flot, bredskuldret, veltrænet fyr. Blond og selvsikker og en rigtig charmetrold.
Hans pik var lille. Og tynd. Og det var lidt besværligt, for uanset stillingen, så kunne jeg ikke rigtig mærke den ... og det var ikke særligt fedt.

Han kunne muligvis have fundet måder at kompensere på - men det havde han ihvertfald endnu ikke, da jeg var sammen med ham. Og det sære var, at jeg har hørt ham omtale sine sexuelle meriter (noget med en kvinde, der var helt ekstatisk og råbte og skreg på et fremmedsprog) - så overraskelsen, da han hev det noget minimale udstyr frem, og så heller ikke KUNNE noget med det, var stor.



Den anden fyr, hvor størrelsen var et problem, HAVDE lært at kompensere. Denne fyr var spinkel, ikke så høj, en stilfærdig, begavet mand, som kørte charme på mig i godt et års tid, før jeg lod mig ta' - og igen måtte jeg spærre øjnene op, da denne fysisk ret gennemsnitlige fyr hev et organ frem, som en pornostjerne måtte misunde ham.

Pikke i den størrelse, som han har, er faktisk ret besværlige. Det er nødvendigt at smøre RIGTIG godt, for at den glider let ind, og så skal han passe på, at han ikke ramler ind i livmodermunden ... jeg ved ikke hvordan andre har det, men "i bund" kan godt gøre ondt på mig, når en fyr har de proportioner.

Så jeg så lidt betænkeligt på hans i øvrigt meget smukke lem. Men jeg havde ikke behøvet at være bange. Han kendte alle de tricks, der gjorde, at intet gjorde ondt eller blev ukomfortabelt, så det blev en helt igennem dejlig oplevelse for mig.

Ham, jeg deler mit liv med nu, er ganske normalt skabt - måske lidt i den klejne ende, når den er "afslappet", men en fin, smuk og dejlig "standardpik" når den er stiv. Jeg har aldrig haft en elsker, som tilfredsstiller mig så godt som Han gør, og jeg forguder alt ved Ham - og dermed er jeg naturligvis også vild med hans pik.

Hvad angår min præference for størrelse, har jeg det sådan, at jeg klart foretrækker en, som er indenfor de ret vide rammer af normalspektret. Og nej - jeg kan ikke angive minimum og maximums længde og diameter, for jeg kunne ikke drømme om at hive målebåndet frem =)

Størrelsen interesserer mig simpelthen ikke særligt meget, med mindre der er tale om en så lille størrelse, at friktionen simpelthen er ikke-eksisterende (og her snakker vi mest om at diameter kan være et problem) - eller en ordentlig heste-pik, så man bliver bekymret for at få spiddet indvoldene.

JO en stor pik ser fræk ud!! Men i brugs-situationen (herligt ord i denne sammenhæng, ikke?) er størrelsen altså ikke så afgørende, som man kunne tro.

Sådan er det ihvertfald for mig ... men måske synes du noget andet?

tirsdag den 2. juni 2009

Blæk

Jeg har sværmet om tanken om en tatovering i 8-9 år efterhånden.
Uden at snakke med nogen om det - ikke engang med Ham, som jeg elsker.

Han har en lille tusch, som han fik lavet for mange, mange år siden - da Han var ung og vild. Den er rustik og ganske smuk, og i meget høj grad en del af Ham.

Jeg vil gerne have en også. Måske på hoften, på ballen eller på skulderen. Et sted, hvor jeg kan vælge at gemme den, eller vise den frem.

Min elskede har engang udtalt sig om tatoveringer - noget om, at Han nok ikke ville vælge at få en, hvis det var i dag. Så jeg har gemt min lille drøm, mit ønske, langt væk.



Nu blæser vindene i vores liv dog fra en helt anden retning... så meget som har været gemt, er blevet blæst frem og eksponeret i vinden. Alt er åbent, intet er forbudt at snakke om.

Så i denne weekend, da vi hånd i hånd gik forbi en tatoverings-shop, hørte jeg det komme ud af min mund: "Jeg vil gerne have en tatovering." Og så let var det faktisk.

Nu shopper jeg motiver på internettet, får ideer og tegner. For ligesom Belle Blues jeg vil ikke have en hvilken som helst standardtatovering, en amagerhylde eller en tribal. Jeg vil have en tatovering som er helt rigtig - til mig :)

Det bliver smukt, frækt og spændende...

mandag den 1. juni 2009

Efter-pinse

Jeg sidder og ser på Ham.

Solen har bagt Ham, her hen over pinsen. Lagt et drys farve hen over Hans næse og kindben, bagt Hans smukke arme gyldne og guldhårede.

Jeg kikker på Ham. Ser hvordan der er hvidt inde i smilerynkerne. Ser hvor blå Hans øjne ser ud.

Bliver mindet om, hvor meget jeg stadig begærer Ham. De brede skuldre, de smukke hænder, som Han gestikulerer med, når Han taler. Hans hurtige, varme smil, som en overraskelse. Linjerne i Hans ryg, Hans skønne, faste røv.

Jeg elsker den der muskel i Hans baglår. Når Han står og barberer sig foran spejlet, står den spændt og stram. Får lyst til at bide i Hans lår, så lækre er de.

Jeg elsker Ham højt, og begærer Ham på en meget enkel, kropslig måde.
Han ved det ikke endnu, men i aften vil jeg elske med Ham. Igen.

søndag den 31. maj 2009

Mænd der elsker at slikke

Man kan dele mænd ind i to meget vigtige grupperinger:

Dem, der virkelig nyder duften og smagen og følelsen af en kvindes kusse, og dem der ikke gør.

Den sidste gruppe har jeg ikke rigtig noget at bruge til sexuelt.

Igennem årene har jeg været heldig at møde mange, ægte kusse-fans. Jeg har dog desværre også mødt mænd, som gav mig oralsex, fordi de mente, det forventedes af dem .. og det var tydeligt, at de ikke brød sig særligt meget om det. Men hvad har man ud af at have en mand mellem benene, som bare venter på, at han har kysset din nedre mund så længe, at han kan være bekendt at stoppe, og nyde det, du vil give ham? Intet!

Ham jeg elsker, er vild med min kusse. Han elsker at slikke, kysse, sutte og kærtegne den. At se på den. Han elsker smagen og duften, og Han elsker den glæde, jeg har ud af det. Han kan kysse mig mellem benene, så en mandag aften forvandles til et sted udenfor tiden, og jeg glemmer alt om at jeg sov lidt for lidt sidste nat og egentlig burde lægge mig til at sove med det samme.

Han slikker mig vild og liderlig, med sin drillende tunge, der cirkler om min klit, skiller mine kønslæber og frækt borer sig ind i min grotte, så jeg stønner og vrider mig af lyst. Han suger blidt på min opsvulmede klit og sniger en finger op i mig.

Og Han nyder det så tydeligvis lige så meget som jeg nyder Hans seksuelle musikalitet, når Han spiller på mig som et velstemt instrument..

Åh, mænd der elsker at slikke kusse .... er der noget bedre??