lørdag den 23. maj 2009

Flashback - elskeren der åbnede min blomst

Jeg var meget ung, og meget frustreret.

I ungdommelig dårskab havde jeg indledt et forhold med en mand, som ved første øjekast havde alt, hvad jeg ønskede mig: han var høj, mørk og flot, han var 4 år ældre end mig (moden, ræsonnerede jeg ... men jeg skulle blive klogere), han havde job og en lækker bil og jeg troede han var målrettet og voksen.

Han syntes jeg var fantastisk spændende. Blond, selvstændig, og meget mere tilgængelig end de piger, han kendte fra sin egen kultur.

Det skulle bare gå galt. Vi forelskede os, flyttede sammen ... og blev gift, til dels fordi han havde det rigtig dårligt med at vi havde sex, når vi ikke var gift med hinanden.
Så satte hverdagen rigtig meget ind. For at vi blev gift ændrede ikke på, at han var opdraget med skyldfølelser omkring sex, og havde svært ved at opnå samme legende, glade tilgang til det som jeg. Han syntes jeg var forkert (på flere måder), og forsøgte at lave mig om. Lukke mig til. Sætte hegn op omkring min sexualitet. Slette min fortid.

Mange ting gik galt - og jeg fik alt, alt for lidt. Kærlighed, anerkendelse, varme, opmærksomhed - - sex!!

På mit job gik der en lækker mand rundt. Han var rent faktisk min nærmeste overordnede. Og han var pæredansk og til at forstå. Han havde frække grønne øjne, skrå som en kats, et smil som kunne lyse kontorlokalerne op, og de lækreste, brede skuldre OG skønne hænder og arme.
De der grønne øjne faldt på mig. Og jeg var som et rådyr fanget i lyskeglen fra et par forlynger. Jeg var solgt, et let offer for en mand, som åbenlyst var interesseret, en mand, som osede maskulinitet.

Han var 10 år ældre end mig, og gift. Og jeg var totalt ligeglad.

Vi var unge, dengang. Og der var jævnligt spontane byture med kollegerne - og vi dansede ALTID - tæt og provokerende, og jeg kunne mærke hver berøring som små stød i hele min krop.
Det var uundgåeligt, at det måtte ende galt. Eller - skønt.

Efter en julefrokost, hvor bølgerne havde gået højt, tog vi en taxa - rigtig mange presset sammen i en bil - ind til byen. Jeg var sært nok landet på skødet af ham, og i ly af mørket i den der taxa, legede vores hænder diskret tagfat. Jeg husker stadig hans hånd, der gled op af min arm som noget af det mest erotiske, jeg har oplevet...

Byturen blev ikke lang for vores vedkommende. En heftig dans, og han hviskede i mit øre, at han havde nøglerne til sin søsters lejlighed - og hun var hos sin kæreste i en anden by.

I hans søsters lejlighed tog han mit tøj af. Og jeg husker stadig glæden ved at pakke ham ud ...
knap for knap at lukke op til hans brede bryst med den mørke stribe hår ned over maven. Da jeg fik trusserne af ham, var han stiv og klar. Jeg kyssede ham råt og skubbede ham ned på ryggen.

Legede med hans pik, kælede ned over hans krop, euforisk over endelig at have den mand, jeg havde fantaseret om så længe, under mine hænder.

Til sidst ville han ikke vente mere - tog fat i mig og satte mig resolut op over sit lem - og jeg tog ivrigt imod. Mens jeg red ham, mistede jeg rent faktisk min uskyld ;) - ihvertfald på en måde. Han havde godt fat i mig, og pludselig pressede han en overraskende finger op i mit bagerste hul, som indtil da aldrig var blevet entret af andet end barndommens forhadte termometer.

Jeg nåede ikke at være overrasket ret længe - for den frække søgende finger bragte mig brat til en dejlig orgasme, som fik mig til at glemme alt om overraskelser og termometertraumer.

Hen over en periode på godt et år var denne dejlige mand min elsker. Han fik lukket op for mine sluser igen, elskede mig, så jeg kunne mærke min krop og min puls igen. Jeg holdt fantastisk meget af ham, men spørgsmålet om hvorvidt vi skulle andet end at have vidunderlig sex, kom aldrig op. Ingen af os ville det tilsyneladende nok. Han havde børn og en kone, han havde kendt fra de var teenagere, og jeg var totalt uafklaret - mente stadig at jeg elskede ham, som gav så lidt.

Men vi havde skønne seancer - i hans hus mens hans kone var på arbejde og børnene i skole, i alle omegnens skove, midt om vinteren i et aflukket, iskoldt sommerhus ... you name it, we fucked there.

På et tidspunkt havde jeg besluttet, at mit forhold til min mand skulle slutte. Inden jeg gik fra ham, sagde jeg til min elsker, at det var slut med ham og jeg. For jeg ville ikke være singlepigen som sad og ventede på at min gifte elsker fik tid til mig. Først da jeg havde afsluttet min affære, afsluttede jeg mit ægteskab, og gik uden at se mig tilbage.

Stærkere, fordi en smuk mand som elskede kvinder havde givet mig min krop og min lyst tilbage. Jeg vil altid reservere en smuk, anemonegrøn plet i mit hjerte til ham - for han gjorde mig hel igen.



Længe efter jeg var flyttet, ringede han til mig, elskeren - og ville snakke. Høre om vi kunne ses igen. Snakke ville jeg godt - men jeg var videre, det var forbi. Da sagde han til mig - at hvis jeg havde bedt ham om det, ville han være gået fra kone og børn for min skyld. Gad vide om han mente det, eller det bare var lige da han sagde det... det finder jeg aldrig ud af. Men selvom han ikke ved det, har han en lille bid af mit hjerte med sig, altid.

2 kommentarer:

  1. Smuk fortælling ...
    Tak!

    SvarSlet
  2. BrainOnFire ... tak. Han var en smuk oplevelse, den mand :)

    SvarSlet