søndag den 7. juni 2009

Det sætter sig i måden man går på...

Jeg synes egentlig altid selv, at jeg har været rimeligt fremme i skoene, sådan rent sexuelt.

Alligevel opfatter jeg det som om jeg det sidste halve års tid har været igennem en sexuel opvågnen. Som om dele af mig er blevet vækket, som jeg slet ikke vidste var der.

Det giver fantastiske effekter, i hele mit liv.

For det første har min elskede og jeg opnået en åbenhed overfor hinanden, som slår igennem på alle områder. Jeg har egentlig altid følt mig fri overfor ham - men jeg kan se nu, at jeg engang imellem redigerede mig selv og holdt mig selv tilbage, af angst for ikke at behage, eller for at støde. Det var noget som skete på et plan, som nærmest var underbevidst og halvautomatisk.

Nu er jeg mig selv, og han får mig uredigeret - og vice versa. Det betyder, at vi pludselig får en endnu mere nuanceret, spændende version af den anden at se - nye sider dukker op, nye stier at udforske.

En anden effekt er, at vi har tonsvis af virkelig god sex. ("Virkelig god" er i denne henseende en jysk underdrivelse ... fantastisk, guddommelig, ekstatisk sex ville nok være mere præcist.)

Og den tredje effekt er, at det på en eller anden måde kan ses.

På trods af, at jeg den sidste måneds tid faktisk har taget et par kg på, er der ikke mindre end to, som har sagt: "Hvor ser du godt ud - du har tabt dig, ikke?"
En tredje, som kommer lidt tættere på mig, sagde "Man kan se I har det fantastisk sammen - du stråler ligefrem."

Jeg oplever også at mænd reagerer anderledes på mig. Mere opmærksomt. Lidt mere flirtende. Jeg får blikke fra mænd på gaden, og mandlige kolleger tjekker mig ud, ganske åbenlyst (i øvrigt også den eneste måde mænd kan tjekke ud på, tror jeg).

Det skal understreges, at jeg ikke er nogen fotomodel - bare en almindelig, velholdt dame i første halvdel af fyrrerne. Men jeg tror der er et glimt i øjnene, et sving i hofterne, en grundtilfredshed i mit smil - og måske endda noget i min ferromon-produktion - som gør, at jeg udsender nogle helt andre signaler end før.

Og oprigtigt talt, så føler jeg mig da også som det mest sexede siden Marilyn Monroe.

Der er ingen tvivl om, at det sætter sig i måden man går på.

7 kommentarer:

  1. Mmmm... en blomstrende kvinde påvirker omgivelserne :0) That´s for sure!

    Som jeg har forstået, var det jo også rigtig rigtig godt, intimt og varmt og kærligt før denne "spring-ud-process" Hvor mange "nøjes" ikke med det uden at vide at der kan vise sig at være endnu flere levels at opnå?

    I er et unikt smukt par!

    SvarSlet
  2. Det var også rigtig dejligt før, Kyria, det er korrekt ... men jeg er klar til alle de levels der måtte komme vores vej... :)

    Og i lige måde ... I har betydet SÅ meget for vores proces :)

    SvarSlet
  3. Sikke et dejligt indlæg. I blomstrer sammen og det ses.

    Held og lykke med jeres vej.

    Black Matrixx

    SvarSlet
  4. Hvor er det fantastisk at læse, at du, en kvinde, selv føler sig som det mest sexede siden Marilyn Monroe.... det var vi mange der kunne lære noget af...

    tak
    fannie

    SvarSlet
  5. Fannie, det går da også op og ned ... men grundlæggende føler jeg mig faktisk ret sexet :)

    SvarSlet
  6. Du ER sexet!

    Erotic - gift med "Duftspor"

    SvarSlet
  7. Min erotiske skat .... det kan du selv være.

    Vådt varmt kys fra mig

    SvarSlet