mandag den 1. juni 2009

Efter-pinse

Jeg sidder og ser på Ham.

Solen har bagt Ham, her hen over pinsen. Lagt et drys farve hen over Hans næse og kindben, bagt Hans smukke arme gyldne og guldhårede.

Jeg kikker på Ham. Ser hvordan der er hvidt inde i smilerynkerne. Ser hvor blå Hans øjne ser ud.

Bliver mindet om, hvor meget jeg stadig begærer Ham. De brede skuldre, de smukke hænder, som Han gestikulerer med, når Han taler. Hans hurtige, varme smil, som en overraskelse. Linjerne i Hans ryg, Hans skønne, faste røv.

Jeg elsker den der muskel i Hans baglår. Når Han står og barberer sig foran spejlet, står den spændt og stram. Får lyst til at bide i Hans lår, så lækre er de.

Jeg elsker Ham højt, og begærer Ham på en meget enkel, kropslig måde.
Han ved det ikke endnu, men i aften vil jeg elske med Ham. Igen.

3 kommentarer:

  1. Mmmm...solskin og frihed gør godt for kærligheden. I er skønne begge to!

    SvarSlet
  2. Tak, Gentle Man ... jeg gør hvad jeg kan.

    Kyria, han er ihvertfald skøn ... og i lige måde ;)

    SvarSlet