fredag den 22. maj 2009

Den første profil

I den første tid efter at min mand og jeg havde haft vores første snak ... den der slog dørene op ... fulgte mange timers samtale.

Vi snakkede og snakkede, for at få afdækket hvor vores grænser og lyster var.

På råd fra min erot-bloggende bekendte oprettede vi en profil på et sexsite, hvor man dels kan søge kontakt, og dels se og uploade billeder og film til nettet. Vi udfyldte profilen med, at vi i første omgang kun kikkede ... for 100% afklarede var vi ikke.

Allerede der havde vores sexliv fået et kick. For pludselig snakkede vi meget åbent om lyster og behov, og safterne flød.

Noget, som for os var vældig grænseoverskridende i den første tid var, at vi uploadede erotiske billeder til vores profil. Vi havde nogen meget hotte sessioner, hvor vi tog billeder ... efterfulgt af fantastisk sex, naturligvis. Det var - og er - vigtigt for os, at de billeder, vi præsenterer os selv med på nettet, er lækre, indbydende og erotiske i højere grad end pornografiske.




Det var et kick at loade vores billeder op, og få reaktioner på dem. Selv de platte kommentarer var guld, der i starten. At vise os selv frem, i en erotisk kontekst, som erotiske mennesker, og blive anerkendt sådan ... jeg tror det var det, der var nyt og givende og pirrende for os.

Nu var vi online ... og selvom vi ikke søgte direkte, var vi alligevel i kontakt med andre, som havde en ikke-konventionel tilgang til sex og kærlighed. Bl.a. kom vi i kontakt med en begavet og velformuleret mand, som tilbød sig som 3. part i en trekant.
Det syntes vi ikke helt, vi var klar til, og det gjorde vi ham klart, for måske på længere sigt?
Et møde med min erot-bloggende bekendt og hendes mand fik os yderligere et skridt på vejen til at prøve noget mere, noget konkret. Vi havde en skøn aften, hvor vi snakkede frit fra leveren om sex og grænser og lyster, og det var SÅ fedt at tale med nogen på den måde! Oven i kunne vi spørge alt hvad vi havde lyst til, og vi fik rigtig meget godt input ad den vej.
Et par virkeligt lækre mennesker ... på alle måder ;-)
Vi var ved at nærme os en afklaring på, hvad vores næste skridt på rejsen skulle være...

1 kommentar: