Man tror man flyver ... og så letter man...

Det var et tilfælde, der begyndte den sexuelle rejse, jeg startede på i januar sammen med ham, jeg deler livet med.

Vi er voksne. Helt voksne. Et etableret par, som var gamle nok til at vide, hvad vi ville have, da vi valgte at dele livet. Med hinanden.

Venner gennem temmelig mange år, som valgte at skifte spor og vælge hinanden til.

Det handlede naturligvis allerede dengang også rigtig meget om sex. Om den sensualitet og intimitet og frihed vi havde manglet før.

Og gennem de år, vi har haft sammen, har vi haft dejlig sex - som alle andre aspekter af vores liv har det været givende, udviklende, skønt.

Vores sexliv har dog altid foregået indenfor de konventionelle rammer. Altså, i hjemmet, i aflukkethed, skjult for andres øjne. Vi har dykket dybt i hinanden, og vi har haft mange første-gangs-oplevelser sammen. Købt sexlegetøj, overhældt hinandens kroppe med flødeskum og chokoladesauce, leget som glade og ivrige børn. Men altid indenfor rammerne.

Først på året kom jeg til at snakke lidt mere med en lidt perifer veninde. Vi talte om erotik, og hun betroede mig, at hun bloggede erotisk - og gav mig et link til sin blog. Jeg læste og læste ... og fandt ud af, at hende, som jeg kendte som en rimeligt pæn, gift kvinde, levede et liv, hvor BDSM og ekstra personer i soveværelset var en del af hendes og hendes mands sexliv.

Hvor erotikken var i højsædet, og intet var forkert eller for meget ... hvis begge havde lysten.

Jeg tænkte meget over det, og så snakkede jeg med ham, jeg elsker. Og gav udtryk for lyst til at prøve mere. Turde mere. Smage mere. Elske mere og leve mere. Heldigvis var han åben, meget åben. Så vi talte og talte om det. Om vores lyster, vores grænser.

Vi troede, at vi var åbne - men vi slog døre op, og lys strømmede ind.

Vi troede, at vi fløj ... og så lettede vi ....