Gå væk, erotik .. . eller...

Uanset hvor godt jeg har det med ham, jeg elsker - uanset hvor skøn og inspirerende og sexet jeg finder ham - så sker det altså ind imellem at jeg møder en mand (og ind imellem en kvinde) som rammer mig lige midt i mellemgulvet.

Kender du det? Du er lykkelig, seksuelt og emotionelt tilfredsstillet - men den her person gør noget ved dig. Rører dig, på et helt basalt tiltræknings-plan. Din krybdyrhjerne tager over.

Jeg har en arbejdskontakt -- en, som man nok bedst betegner som en kunde -- som gør det ved mig. Mærkeligt nok, for han er egentlig slet ikke den type mand, jeg typisk tænder på. Ikke flot, eller smuk - der er ikke noget særligt ved ham, objektivt set.

Alligevel er han ekstremt distraherende at holde møde med, for selvom jeg tager min allermest professionelle attitude på, er han da bare helt ligeglad med at jeg har valgt at være nakkeknudestram ledertype.

Han ser for meget på mig. Når en tredje person tager ordet, fornemmer jeg hans blik - ind imellem vender han sig om, væk fra den der taler, og ser på mig. Jeg forsøger at ignorere, se et andet sted hen. Tænker, måske vil han mig noget, relateret til mødet, og ser på ham. Kun for at lade mig forvirre af skyggen af et smil og et blåt blik der går lidt for tæt på.

Og når han ikke ser på mig, strejfer mit blik hans nakke (for spinkel), hans skuldre (lige i underkanten) og hans hænder (brune, senede ... godkendt) selvom det får strenge ordrer på at lade være.

Måske har han en mistanke om, at han gør mig lidt mør. For det gør han, ulogisk og på trods. Men det kan kun være en mistanke, for jeg er dygtig til at lade som ingenting. Jeg flirter ikke, ihvertfald ikke på den måde, på jobbet.

Alligevel går jeg fra møder med ham, med en fornemmelse af at jeg lige har været en ordentlig omgang i høet. Og er blevet forstyrret lige i sidste øjeblik.

På bonussiden er, at det er lidt sjovt. Det koster absolut ingenting, og jeg kommer hjem til ham jeg elsker, og føler mig lidt mere som kvinde - og så har jeg jo lidt, jeg skal have afløb for.

Og så kan man jo tale om, at arbejdet i et eller andet omfang bærer lønnen i sig selv.